Vegetables salad on wooden desk
Velkommen til vores blog!

Her møder du nudging diætisterne Lotte Juul Madsen og Stine Junge Albrechtsen.  Udover at være diætister er vi også forfattere til “Nudging – slip madens magt” og denne blog skal ses som et selvstændigt forum, hvor vi deler stort og småt inden for nudging, mad, sundhed og vægttab.

Nudging er en metode til at påvirke mennesker i retningen af at foretage et bestemt valg, dog uden de fratages det frie valg. Ved at ændre på miljøet omkring spisningen kan vi gøre den sunde løsning til den nemme løsning. I korthed går det ud på at lære dig, hvordan du nænsomt kan guide dig selv i den sunde retning. Nudging dækker over mange aspekter, som vi kender fra vores hverdag. Det kan være at vælge en mindre tallerken til frokost, og hermed spise mindre. Vores omgivelser bruger også nudging for at påvirke vores adfærd, f.eks. placerer supermarkedet slikhylderne dér, hvor vi står i kø. Dette er ikke tilfældigt, men simpel påvirkning. Det betyder ganske enkelt, at vi er mere tilbøjelige til at vælge det, der præsenteres for næsen af os. Nudging kan derfor arbejde både for og imod os.

Mange studier viser, at nudging er et effektivt redskab til at ændre vaner og spise mindre uden at føle sig nødsaget til at gå på kur. Nudging i form af konkrete forslag til ændringer af dine omgivelser vil være den røde tråd igennem denne blog.

 


 

Nudgingvideoer

Her kan du se et par af vores nudgingvideoer om at vælge det rette glas eller vælge slik, der skaber skrald. Du finder flere videoer på vores Facebookside, der hedder Nudgingdiætisterne.

3 Comments on Velkommen

  1. Lilli
    december 4, 2015 at 3:57 pm (2 år ago)

    Godt foredrag i faxe i mandags. Syntes jeg forstod i havde et nyhedsbrev men kan ikke finde det? Mvh Lilli

    • Nudgingdiætisterne
      december 5, 2015 at 10:08 am (2 år ago)

      Tak Lilli. Vi vil snart starte op med nyhedsbreve, men har ikke fået det sat op endnu. Mens vi venter på nyhedsbrevet, kan du hver uge finde nye nudging historier fra det virkelige liv samt uges nudges her på siden.
      Mvh. Lotte

  2. Bente
    april 24, 2016 at 7:39 pm (2 år ago)

    Fantastisk bog med aha oplevelser på nærmest hver linie.
    Til næste oplag må I dog love at ændre på farveboksene med cases. Hvid skrift dur ikke. Jeg måtte bruge mobilens lygte ind imellem for at kunne læse dem.
    Vil nu ønske mig endnu en bog til min datter. Hun skal ikke låne min – denne bog fortjener man at have selv.
    Tak 🙂