callouts

Skriv din egen oplevelse med at nudge dig selv til et sundere valg. Det kan være en ide fra vores bog eller nudges du selv er stødt på og har afprøvet. Du skal ned i bunden af siden for at skrive og indsende din historie eller oplevelse til os. Vi glæder os meget til at læse den!

4 Comments on Dine nudging historier

  1. Anne
    oktober 30, 2015 at 8:28 pm (3 år ago)

    Running sushi med god service
    På min lokale running sushi restaurant kører der et bånd rundt i lokalet med små anrettede tallerkener. Konceptet er ’ad libitum’, hvilket min familie og jeg er store tilhængere af :o) Problemet er bare at lige så hurtigt som de brugte tallerkener hober op på ens bord – lige så hurtigt kommer personalet forbi og samler dem sammen og vupti… pludselig har man spist alt for meget. Det er svært at bevare overblikket over hvor meget man har spist, når de brugte tallerkener hele tiden bliver fjernet! Løsningen må være at vælge en anden running sushi restaurant med dårligere service :o)

    Svar
    • Nudgingdiætisterne
      januar 2, 2016 at 3:15 pm (3 år ago)

      Ja, det er rigtig. God spottet. Hvis service havde været dårligere og tallerkenerne havde hobet sig op, ville du sandsynligvis været stoppet med at spise meget før. Forsøg med nudging viser at antallet af beskidte tallerkner vil øge din opmærksomhed på hvor meget du allerede har spist. Du bliver bevidst og lægger kniv og gaffel fra dig 🙂

      Svar
  2. Claus
    november 4, 2015 at 2:12 pm (3 år ago)

    All you can eat but you really shouldn’t

    Kender du det? Du skal i biografen med en god ven, og inden skal I ud at spise. I centeret er der mange restauranter. Hvad for en skal du vælge? I bliver enige om at gå ind på en restaurant med all-you-can-eat tilbud til 109 kroner. Det er enormt nemt for så bestemmer du selv tempoet og kan derfor planlægge din tid efter, hvornår filmen starter.
    Buffeten er stor, og du øser godt op på tallerkenen. Du tager en portion mere for du nåede jo slet ikke at smage det hele. Herefter er du egentlig ret mæt, men nu har du jo betalt for maden, så hvis du lige klemmer portion tre ned, kan du jo faktisk betragte den som gratis. Jo mere du spiser desto billigere bliver det til glæde for dig.
    Sådan har jeg mere eller mindre bevidst handlet. To ting har nu slået mig:
    1) Middagen bliver ikke billigere, bare fordi jeg spiser mere. Jeg har bare proppet mig med kalorier, jeg slet ikke havde brug for.
    2) Ofte er buffet-maden ikke særlig lækker. Hvis der fx er pizza, er det ofte med noget meget kedeligt fyld. Min glæde består kun i, at jeg kan æde løs uden at prisen bliver højere.
    Min anbefaling er derfor at vælge en restaurant med et menukort og sidde roligt og nyde maden. Maden er ofte en hel del bedre og man kan bruge mere tid på at smage på maden i stedet for tankeløst bare at proppe i sig.

    Svar
  3. Malene fra Paleolivet
    marts 15, 2016 at 11:43 am (3 år ago)

    Dovenskaben længe leve.
    Jeg har 3 børn, hvoraf 2 er teenagedrenge. Vi har ikke særlig tit kage og søde sager i hjemmet. Men selv når vi har, så har jeg opdaget, at dovenskab og bekvemmelighed vinder.

    Når en teenagedreng sidder foran computeren eller playstation eller tv, så stiller man bare jordens største skål med rå grøntsager og frugt foran ham. VUPTI, så er det hele VÆK!

    Og kagen, den står og tørrer ud – helt derude i køkkenet. (For så skal man jo rejse sig og gå flere skridt først).

    Tricket virker dog kun, hvis man har en mor, der gider stå for serveringen 😀

    Kærlig hilsen Malene fra Paleolivet

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *