En patient fortalte mig, at børnene i Sverige får varme måltider til frokost i skolen. Det interessante er, at deres tallerken er farveinddelt således at grøntsagerne skal ligge på det grønne areal, pasta på det gule og kød på det røde. Børnene er meget bevidste om farvekoderne og vejleder hinanden, så maden placeres korrekt. Det er simpelthen uhørt hvis pasta fylder noget af grøntsagsfeltet. Det er lidt som at male udenfor stregerne i en malebog 🙂 Farveinddelingen på børnenes tallerken nudger altså børnene til en sund anretning, således at børnene får den mængde mad og den andel grøntsager som de har brug for. Billedet nedenunder er ikke fra Sverige, men en lignende tallerken, der anvendes i amerikanske børneinstitutioner. Ideen er hermed givet videre til producenter af service til børn og voksne – I ringer bare!

Skærmbillede 2016-01-02 15.36.12