Denne uges nudge handler om emballagens betydning for din spisning. Jo større emballager, jo mere spiser du – stort set uanset hvad du køber. Der er foretaget undersøgelser med mere end 47 husholdningsprodukter, der viste at vi forbruger mere af alt fra hundemad og vaskemiddel til pasta og chips hvis emballagen er stor. Det handler om at vi har mistet fornemmelsen for størrelsen for “en normal portion”. Alt er blevet KING SIZE over de sidste 10 år og hvor stor var den oprindelige portion egentlig? Det husker vi ikke. Vi styrer ubevidst efter emballagens størrelse. Er pakken stor, så er det nok normalt at tage en stor portion – tænker vores hjerne. Undersøgelser viser at ved almindelige dagligvarer er mer-forbruget faktisk helt oppe på 18-25%, når emballagen er stor i forhold til hvis emballagen er lille. Taler vi om slik i store emballager er tallet endnu højere !! Det går altså helt galt, når vi køber de store poser slik. Vi må overtage styringen og styre vores mad-, slik- og sodavandsindtag i den rigtige retning ved at “downsize”. Køb mindre portionsstørrelser og spis automatisk mindre.

Smart og enkelt – og det virker.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *