Mads havde taget 20 kg på siden han skiftede job for 1 år siden. Nu skulle der gøres noget ved sagen. Han gik i gang med at lægge kosten om og opstartede med nogle lange gåturer. Det begyndte at gå nedad med vægten, men det gik langsomt. En dag, hvor Mads kom til vægtkontrol, havde han et smil på læben. Han havde indset noget. Han beskrev det, som om et slør var blevet fjernet og nu sås alle landminerne klart og tydeligt. Det handlede om kontoret. De sidste 14 dage havde han registeret mængden af guf på kontoret; på 4 af de 10 arbejdsdage havde der været kage – meget kage. Hver uge fik kontoret 1½ kg glas med blandet slik, og hver dag stod der skåle med småkager på mødebordet. Desuden blev kakaoautomaten tanket op med nyt kakaopulver hver eneste uge. Aldrig før havde Mads bemærket hvor meget guf der var på kontoret. Det var et helt minelandskab for den, som vil tabe sig.

Han lavede en regel med ingen guf på jobbet. Han bemærkede, at han rigtig mange gange i løbet af dagen var tæt på at spise noget. Det skete når tankerne var et andet sted og vanerne kørte på automatpilot. Set i bakspejlet kunne han nu forklare, hvorfor vægten var steget med raketfart.

Noget måtte gøres, kunne han bruge nudging ?

Nudging: ude af syn – ude af sind.

Kagen blev dækket til med stanniol og sat op på et højt skab i et hjørne af kontoret. Slikket blev sat ned i en af skabets skuffer. Småkagerne på mødebordet kom i en metaldåse med låg. De andre kunne stadig få deres slik og kage. De skulle bare gøre en større indsats for at få fat i det. Automatpiloten blev hermed sat ud af drift og i stedet blev det et bevidst valg, at spise guf. Mads fik ikke længere øje på slik og kage. Når han ikke så det hele tiden, blev han heller ikke fristet af det.

Så få minerne væk fra vejen, hvor du går.