Når du sidder med en rulle Pringles chips og ser en god film, så er vejen lagt til overspisning. For hvornår er nok nok ? Det er rigtig svært, at finde ud af. For hvor stor er en normal portion?

En gruppe forskere satte sig til at undersøge om man kunne begrænse chips-spisningen. De samlede 98 studerende og delte dem i tre grupper. De gav dem hver et rør med chips og en god film. Der var dog forskel på de chips, de fik.

Gruppe 1 fik almindelige chips.

Gruppe 2 fik et rør, hvor hver 7. chips var en rød tomat/basilikum chips

Gruppe 3 fik et rør, hvor hver 14. chips var en rød tomat/basilikum chips

Sommetider er det små ting, som gør at folk stopper med at spise. Grupperne med de røde chips blev faktisk bremset af disse chips. De røde chips virkede som markører for portionstørrelser. Deltagerne blev opmærksomme på, at nu tog de hul på en ny ”portion”. Denne opmærksomhed gjorde dem bevidste om, hvor meget de allerede havde spist. Resultatet blev, at de grupper med den røde chips spiste 50 % færre chips end gruppen med de almindelige chips. Det betyder, at de sparede 250 kcal.!!

Desuden kunne grupperne med de røde chips meget præcist angive hvor mange chips de havde spist, mens gruppen med de almindelige chips havde spist 12,6 chips mere end de angav.

Så afmålte portioner er altså vigtige, hvis vi skal bremse vores slikindtag. Det nudger på bremsen for vores spisning. Portioner gør det lettere at styre og forebygger overspisning.

Læs en virkelig historie om hvordan nudget blev brugt på en smart måde af Jeanette. Find Jeanettes historie ”Slik for 100 kr”.