Hvad er der blevet af fornemmelsen for sult og mæthed ? Den synes at være forsvundet i vores fortravlede samfund, hvor vi hele tiden er på mails, sms, facebook, twitter osv. Vi er et andet sted i vores tanker og mærker ikke rigtig vores sult og mæthed. Selvfølgelig kan vi mærke når vi er skrupsultne eller propmætte, men alt indimellem er blevet en mudret gråzone. Mange undertrykker begyndende sultfornemmelse og går hele dagen uden at spise. Ofte ender det med et kæmpe aftensmåltid samt en fortsættelse af små-spisning resten af aftenen.

Hvis du skal bekæmpe en non-stop sultfornemmelse, så duer det ikke at gå i krig med den ved at undertrykke sulten. Spis i stedet 6 daglige måltider, hermed forebygger du ulvesulten og undgår, at slå din aften helt ud af kalorie-kurs. I bogen; Nudging – slip madens magt finder du forslag til mellemmåltider og også til mellemmad på farten.

Book de måltider, som du ikke plejer at spise, ind i din mobil.