Sukkertrang kan have mange årsager. Klassisk er at du er sulten, når du handler og vupti får købt (og spist) en pose slik før du når hjem. Det sker på automatpilot. Sukkertrang kan også være en reaktion på en følelse f.eks. skuffet eller ked af det. Slikspisning kan også være en vane eller en ustyrlig trang. Det er denne vanespisning vi vil se på her. De to øvrige kan du læse om i vores bog; Nudging slip madens magt.

To gange i 2015 så “ugens nudges” på, hvordan man kan knække slik-spisningen. Du kan læse “Gå efter skraldet” og “En iskold overraskelse“, hvis du vil vide mere. Vanespisning sker hver aften, når luften går af ballonen og vi synker ned i sofaen. Så kommer tanken; “Hvor kunne det være godt med lidt guf…” Hvis vi ikke har noget slik i huset, så har vi gjort det besværligt for os selv. De fleste gange vil det trods alt koste for meget energi, at skulle ud og ned i døgnnetto efter en pose lakrids. Hvis vi har slik, men har gemt det ude i skuret, så kan vinterkulden afholde os fra at vove os ud og hente det.

Når slikket er i huset, så er det vigtigt at det er i bitte små poser. Det er også vigtigt at slikket er ensartet. Det vil sige at det har samme smag, samme farve og samme konsistens. Er dette ikke tilfældet, vil vi helt sikkert komme til at spise for meget. Vores hjerne elsker nemlig variation. Vi er fra tidernes morgen programmeret til at spise så varieret som muligt for hermed, at sikre artens overlevelse. Denne programmering burde være slettet, det sekund den første vej-selv slikbutik slog dørene op.

Vi spiser til posen er tom. Så store brede vej-selv slikposer er den sikre vej til overspisning. Små poser er vejen frem. De kan faktisk bremse vores slik-spisning. Det oplevede Jeanettes. Læs hendes historie “Slik for 100 kr.”. 

Læs meget mere om at bekæmpe sukkertrangen i “Nudging – slip madens magt” afsnittet om Hyggespisning