Det er klart, at mætheden opleves på en anden måde, når man spiser mindre mad. Måske har du været vant til, at maven er helt fyldt efter et måltid og med mindre portioner får du ikke helt samme følelse. Den nye grad af mæthed kan du vænne dig til over tid. Det er nemlig ikke nødvendigt at være propmæt.

Kostfibre og protein giver mæthed. De kan hjælpe dig med din mæthedsfølelse, når du mindsker dine portioner. Protein får du fra kylling, fisk, magert kød, æg, ost og mælk. Kostfibrene får du fra groft rugbrød, knækbrød og fiberbrød. Der er også kostfibre i havregryn og grov müsli samt i grove grøntsager. Du kan måske genkende disse madvarer fra vores kostplaner? Det er nemlig lige netop er disse madvarer, som kostplanerne består af. Find dem i bogen.

Du kan også blive mæt på god smag. Dette sker når alle 5 smagssanser forenes i samme måltid. Hermed går madglæde og smag op i en højere enhed og du kan nøjes med mindre mad. I vores bog kan du læse om Mette, som spiste for meget mad og for meget sukker. Mette oplevede, at retter baseret på dufte, farver og krydderier mættede hende på en helt ny måde. Hun blev mæt på smag fremfor mængde. Hun oplevede at lysten til sødt blev langt mindre. Du kan også lære at blive mæt på smag fremfor mæt på mængde. Du kan finde oversigten over de 5 smagssanser, sødt, salt, surt, bittert og umami i vores bog. Der er også opskrifter til hvordan smagssanserne kombineres i 5 smagfulde retter i bogen; Nudging slip madens magt.