Denne uges nudge handler igen om emballagens betydning for din spisning. Sidst skrev vi om at makrel i tomat kunne vælges i flere størrelser og at vi generelt forbruger 18-25% mere i forhold til hvad du normalt ville spise. Dette merforbrug er endnu højere når vi køber snacks og søde sager! Der er vi oppe på et øget indtag på 30-45%. Så i denne omgang “Nudgingdiætisterne tester” ser vi på chokoladeskildpadder.

Hvis vi skal starte med at se på det positive, så er skildpadderne enkeltemballerede. Så hver skildpadde skaber et stykke skrald. Det er heldigvis også muligt at købe dem enkeltvis, så det betyder også at det er muligt kun at købe en. Desværre kan man også købe mange – rigtig mange! Og i de store pakker er de ikke længere pakket ind i sølvpapir, så der kan det stikke helt af med antal skildpadder du får spist. Jo større emballagen er, jo større er risikoen også for at du glemmer hvor meget du har spist. Hvis jeg beder dig fortælle, hvor mange skildpadder, du spiser af den store pakke, så vil du glemme ca 20% af det spiste. Men hvor galt kan det egentlig gå, tænker du sikkert nu. Det har vi illustreret med nedenstående billede.

 

skildpadder

Vi glæder os til at teste flere fødevarer i serien “Nudgingdiætisterne tester”. Vi modtager gerne input til flere tests af “nudging-egnede” produkter – derfor er det muligt at skrive kommentarer til dette indlæg her på bloggen eller på vores facebookside.

Vi ved, hvad du tænker nu – jeg skal da have en skildpadde. Nej, det skal du ikke. Så kig lige lidt på æblet her til at slutte af på og spis det i stedet 🙂

shutterstock_133747910

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *