Cecillie havde en hang til chips. Specielt om aftenen kunne hun ikke tænke på andet. Hun prøvede at beskæftige sine tanker med kryds og tværs eller læsning, men tankerne cirklede stadig omkring chips. Da foråret var på vej begyndte hun at forspire planter og så frø i vindueskarmen. Nu skete der noget. Cecillie kunne slet ikke forene tanken om jord under neglene med lysten til chips. Nemmere blev det da varmen kom og hun kunne komme ud om aftenen og rode i haven. De sorte negle og den friske luft gjorde noget for hende. Lysten til chips kom meget sjældnere. For hvem vil spise chips med jord på hænderne?

Når hun kom ind fra haven tog hun sig en kop te og gik derefter ud og børstede tænder. Meget effektivt, da smagen af chips går dårligt med mint.