Det var beskeden torsdag morgen 7.45 fra Stines aktivitetsmåler “garmin vivosmart”. Hel præcist sendte den beskeden på displayet “Av, den var værre! Torsdag er din mindst aktive dag”. Beskeden blev sendt på baggrund af de data måleren får fra det antal skridt, løb, timers søvn og antal stillesiddende timer, måleren registrerer dagligt på håndledet. Helt lavpraktisk er det også et ur, men det er aktivitetsmålingerne, der skal bruges som “nudges” til at blive mere aktiv i hverdagen. Den sætter et mål for dig baseret på din normale aktivitet og sætter gerne målet en lille smule højere dagen efter for at motivere dig til mere. Stine er dog ikke den eneste, der er med på bølgen.

Skærmbillede 2016-04-01 17.26.38

Skridttæller, pulsmåler, løbe-app, kalorietæller og fedtprocentmåler… Det er alle redskaber som efterhånden er allemandseje og selvmonitorering (eller “selv-overvågning”) fremhæves som en mulighed for at øge motivationen til at være fysisk aktiv. Når du kan se dine resultater sort på hvidt eller i en graf eller anden flot fremstilling i en app, så kan du se at din indsats rykker noget i antal skridt gået eller km løbet. Desuden puster det til konkurrencegenet i os, da mange apps kan kobles på online og du kan måle dig selv i forhold til vennerne (hvis du altså vil!). Apps som endomondo rummer også en “challenge” funktion, hvor du kan udfordre andre til aktivitet eller sammen arbejde mod et fælles mål.

Skærmbillede 2016-04-01 17.28.16Så hvad gjorde Stine? Hun følte sig voldsomt provokeret og fik derfor klemt ekstra aktivitet ind i løbet af dagen i form af en rask gåtur på 15 minutter i frokostpausen (solen skinnede jo iøvrigt også), cyklen blev taget op til SuperBrugsen og hunden fik en ekstra runde om søen på aftenturen. Dermed blev torsdagens mål på 10.897 skridt “slået” og resultatet kl 22.30 var 14.199 skridt. Tag den, dit dumme ur!

Hvad kan “nudge” dig til mere aktivitet?

  • Løbeur?
  • Aktivitetsmåler?
  • Lukket facebook gruppe med fælles mål om at gå 70.000 skridt pr uge?
  • En booking i din telefons kalender, der sender en kærlig påmindelse om at NU skal du løbe?

Uanset hvad der kan puffe dig til mere motion, så gør det! God fornøjelse