Slikskålens udformning har stor betydning for, hvor meget slik man spiser. Det er derfor vigtigt at vælge det rigtige design til slikskålen. Nudgingdiætisterne har derfor valgt, at bruge denne uges nudges til at teste udformningen af fire forskelligt udformede slikskåle.

slikskål A Slikskål A
Slikskål A: Klar glasskål uden låg. Man må formode at der spises en større mængde slik af denne type slikskål. Dette skyldes at slikskålen er gennemsigtig og derfor får vi hele tiden øje på indholdet. Hver gang vi ser indholdet vil hjernen vægte mellem skal – skal ikke. Jo flere gange det sker, jo større sandsynlighed er der for, at man spiser noget slik. Desuden er der intet låg til at skabe forhindring 🙂

Slikskål B Slikskål B

Slikskål B: Farvet keramikskål. Skålen har farve og dette nedsætter slikkets synlighed. Ude af syn – ude af sind og dog… skålen er uden låg og derfor er der fri adgang for en hånd, som kører på automatpilot.

Slikskål CSlikskål C

Slikskål C: Slikskål i glas med låg. Det at skålen har et låg skaber en lille hindring, som kan nedsætte slikspisningen en smule. Det er set ved nudgingforsøg med salg af is. Forsøgene viste et større salg af is, når fryseren var uden låg end hvis først lågen skulle åbnes. Så selv en mindre hindring har effekt. Dog er slikskålen gennemsigtig og vi er helt bevidste om, at den indeholder slik. Det vil friste den søde tand.

Slikskål DSlikskål D

Slikskål D: Skålen ligner et lille kunstværk. Vi kan ikke se slikket og kan godt være lidt i tvivl om det er en brugsgenstand, som blot er til pynt. Nu er vi inde på noget af det rigtige. Det er mere en slikskjuler end en slikskål. Fristelsen er klart mindst her. Hvis vi var på besøg hos tante Tove, var det ikke engang sikkert at vi ville lette på låget. Denne slikskål i form af en slikskjuler er denne uges testvinder og anbefales af Nudgingdiætisterne.

Og en anden vigtig detalje, ved valg af slikskål, er selvfølgelig slikskålens størrelse. Jo mindre, jo bedre. Vi har ofte tendens til at tømme skålen. Små skåle – små mængder, så vælg en lille skål.
Sæt altid skålen længere væk end en armslængde. Så du skal rejse dig for at tage slik.