Flere studier har vist at vi spiser enten en større eller en mindre mængde mad, når vi spiser med andre. I hyggeligt lag med gode venner og familie bliver måltidet afslappet, længerevarende og hyggeligt. Vi forsvinder i samtalen og mister herredømmet over vores madindtag. Opmærksomheden er et helt andet sted og vi spiser mere. Det er interessant. Vi spejler os i hinanden når vi spiser. Ligesom når vi spejler hinandens kropsprog for, at opnå en følelse af samhørighed. Når Mette tager en ekstra portion mad, gør vi automatisk det sammen. Når Signe skænker vin op, tager vi oftest imod. I selskab med andre påvirker hinandens indtag af mad. Undersøgelser viser at et bord med seks personer øger den enkeltes indtag af mad med 72% !!

Modsat spiser vi meget mindre når vi er sammen med mennesker, som vi ikke kender så godt. Det kan være forretningsforbindelser eller en date. På daten har vi tendens til mådehold. Vi er meget bevidste om hvor meget og hvad vi vælger at spise. Så vi sender ”det rigtige signal” :-). Vi spiser simpelthen mindre mad.

Spisning alene kunne være en anden løsning, men nej…. Det der ofte sker er, at ”alene-spiseren” indtager sin mad i selskab med tv, mobiltelefon eller tablet. Når vi spiser mens opmærksomheden er et helt andet sted, nudges vi til at spise mere. Vi mister herredømmet over vores spisning. Vi spiser så længe der er underholdning, og hvis der kører en serie på Netflix kan måltidet pludselig vare en time.

Undersøgelser viser at vi har mistet vores fornemmelse for mæthed. Vi mærker ikke efter vores behov for mad, men spiser så længe der er mad, selskab, underholdning eller kører film på skærmen. Vores spisning er heller ikke baseret på følelsen af sult, men mere på vane eller fordi maden er der. Ofte ses at snacktrangen tændes på samme knap, som fjernsynet

I et forsøg serverede man et hovedmåltid for patienter med hukommelsessvigt. Blot 10-30 minutter efter at de havde afsluttet måltidet fik de et nyt måltid. De fik besked om, at nu var det tid til middagsmad. Så spiste de igen. Ikke fordi de var sultne, men blot på tanken om, at nu er det tid til mad.

Hvis vi skal holde kalorierne nede og aflaste badevægten, er vi nødt til at blive mere opmærksomme på vores ubevidste spisning. Vælg en dag. Prøv at skrive ALT op. Hvad  spiser du, men også hvorfor du spiser. Var du sulten? Spiser du fordi der var mad, blev du fristet, spiste du fordi klokken var 18 eller tog du et stykke kage fordi kollegaen gjorde det?

Hvorfor spiser du og hvornår er det sult og hvornår er det unødvendig “automat spisning”?