Charlotte har en sød tand. Specielt når ægtefælle Thomas smutter afsted på aftenvagt og hun er alene hjemme. Så snart døren smækker og Thomas starter bilen, tændes Charlottes lyst til slik og chokolade. Hun har prøvet at bekæmpe trangen, men må overgive sig før eller siden. Snart er hun ude i skabet og se hvad hun kan finde. En aften fik hun sig en overraskelse. I stedet for slikskålen stod der en seddel fra Thomas inde i skabet; ”Jeg har taget dit dankort og slik med ud og køre. Bliv ikke sur jeg vil bare hjælpe dig”. Først blev Charlotte rigtig sur, men så kunne hun godt se sit mønster. Det handlede jo mere om kedsomhed end egentlig sliktrang. I dag har Charlotte og Thomas fortsat deres slik og chokolade i en boks i Thomas’ bil. Thomas kan sagtens lade det være. For Charlotte betyder det at hun kun beder om bilnøglen, når hun har VIRKELIG lyst til slik, og ikke bare fordi hun lige keder sig.