Det handler om salt. Vi danskere spiser alt for meget salt. En dansk mand spiser ca. 9-11 g dagligt og en kvinde 7-8 g. Anbefalingen fra de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen lyder på max. 5-6 g dagligt. Det svarer til en tsk. salt dagligt.

For meget salt øger risikoen for visse kræftformer. Skruer vi ned for saltindtaget forebygges hjerte-karsygdomme og blodtrykket sænkes.

Så der er flere gode grunde til at bruge nudging mod saltet, og spare på det.

Nudging af dit saltindtag:

  1. Udskift saltkar med saltkværn. Fra saltkarret tager du en langt større portion, idet du tager med en ske eller med fingrene. Saltkværnen findeler de store saltstykker og du salter med en meget mindre mængde.
  2. Flyt salt væk fra komfuret. Lad salt få sin faste plads i køkkenskabet bag en skabslåge. Hermed springer saltet ikke automatisk ned i alle vores retter. Vi skal vælge det til og finde det frem.
  3. Sæt krydderurterne hen ved komfuret. Lad krydderierne erstatte salt og give maden smag, duft og aroma.
  4. Ingen saltbøsse på spisebordet. Smag på maden først. Hvis salt er nødvendig, tag da din tallerken hen til køkkenskabet. Salt maden, men sæt straks saltkværnen tilbage i køkkenskabet igen.

Ved at gøre vejen til salt besværlig, nedsætter vi ubevidst vores forbrug af salt.

Tips til en hverdag med mindre salt. Vidste du….

  • at du samlet bør nøjes med 1-2 tsk. salt til et måltid til 4 personer
  • at man godt koge kartofler, ris og pasta helt uden salt
  • at der er mindre salt i produkter mærket med nøglehulsmærket
  • at de største salt-syndere i den danske kost er brød, pålæg og ost. Selvfølgelig også fastfood, færdigretter, chips og kiks. F.eks er der mere end et dagsbehov af salt i en købe pizza.
  • at vi bør fravælge færdigvarer. I stedet bruge æg, kartoffel, agurk, frugt eller rester fra aftensmaden, som pålæg.
  • at saltsmag i madretter kan erstattes af små mængder smagsgivere såsom; citronsaft, eddike, sukker, ketchup, kapers, usaltede nødder, rosiner, avokado eller kerner
  • at det er muligt at købe køkkensalt baseret på kaliumklorid. Det har ikke samme negative effekter, som almindelig salt baseret på natriumklorid.

Se mere om madens saltindhold og få forslag til dagen måltider med mindre salt på linket: Spis mad med mindre salt.