Hvad er det som styrer vores spisning. Spiser vi til vi er mætte eller spiser vi bare til tallerkenen er tom? En gruppe nudging forskere satte sig til at undersøge det. På en restaurant ændrede man portionsstørrelsen på en pastahovedret fra 248 g til 377 g uden at ændre prisen. For at måle indtaget vejede man retten, inden den blev serveret, og igen når den kom ud i køkkenet. Endvidere fik man mål for indtaget af andre af måltidets ingredienser, såsom frugt, brød, salat osv. Som forventet havde portionsstørrelsen en stor betydning for det samlede madindtag. Hvis man sammenlignede gæsterne, der fik den store portion med dem, der fik den normale portion, så spiste de 43 % flere kalorier gennem selve pastaretten og 25 % flere kalorier, hvis man så på det samlede måltid. Deltagerne udfyldte også et spørgeskema, som viste, at der ikke var forskel i vurderingen af portionsstørrelsen. Alle var tilfredse med mængden af mad. Studier som disse viser, at vi spiser mere, når maden er mere tilgængelig, og når vi ikke har et sammenligningsgrundlag. Vi ikke har nogen anelse om hvor meget, som er normalt at spise. Vi er opdraget til at spise op og derfor spiser vi til tallerkenen er tom og lytter ikke efter mæthed.

stor tallerken

Selv som Nudgingdiætist kan man blive nudget til overspisning. På en restaurant i Budapest blev jeg mødt af dette syn. Min tallerken var enorm. Den store tallerken, som faktisk var et fad, fik pastaretten til at ligne ingenting. Så selvfølgelig skulle den lille klat mad spises op. Da jeg propmæt fik fat i tjeneren, kunne han fortælle, at jeg havde spist 300 g pasta + laks og grøntsager. Dette var langt mere end jeg havde vurderet mængden til….

Sommetider skal vi glemme vores gode opdragelse. I stedet lytte til vores krops signaler og lade være med, at spise op.