Der er nøjagtig samme mængde mad på begge tallerkener. Den lille tallerken vil opleves som en fuld portion, mens den store tallerken vil nudge dig til at øse mere mad op og hermed spise mere.

Forsøg viser, at jo større din tallerken er, jo mere spiser du, og jo flere kalorier får du. Omvendt spiser du mindre mad, hvis du spiser på en lille tallerken. I et forsøg ændrede man tallerkenstørrelsen fra 30,5 cm til 25,5 cm i diameter. Hermed fandt man, at forsøgsdeltagerne spiste 22% færre kalorier.

Om du vil det eller ej, så nudges du af det spisestel I har på bordet. Intet design er neutralt. Så check op på dit stel. Hvordan nudger din tallerken til din portionsstørrelse?

Ugens udfordring: Spis på en lille tallerken