De danske Inudgeyou og Måltidspartnerskabet er gået sammen om et projekt. Formålet er at nudge til øget salg, og hermed øget indtag, af grøntsager. I et supermarked fik kød påsat et klistermærke, som viste Y-tallerkenmodellen. Det vil sige den anbefalede anretning af tallerkenen til sund mad og stabil vægt. Formålet var at flere af de forbrugere, som købte kødpakker med de påsatte klistermærker, skulle blive nudget til at købe det snittegrønt, som lå ved siden af.

Y mærkat

 

I undersøgelsen blev snittegrønt placeret ved siden af kødet. Klistermærket på kødet fortæller forbrugeren, hvordan tallerkenen til aftensmaden bør anrettes. Kød i toppen af Y-et. Kartofler på Y-ets ene side og grønt på Y’ets anden side. Det næste forbrugeren så får øje på er, at der netop ligger grønt lige ved siden af kødet. Forbrugeren er hermed mere tilbøjelig til at tage en pose grøntsager med i farten. Resultatet blev at flere forbrugere, som var henne og kigge på kødet, tog en pose med snittegrønt med i kurven.

Y på kødet