Når du skal ændre livsstil, så gør det nemt og gør det enkelt. Store forkromede planer med avancerede chiafrø og quinoa i tidskrævende madretter samt overdrevne træningspas morgen og aften holder sjældent på den lange bane. Det bliver surt og uoverskueligt. Du bliver stresset og negativ, og så løber det hele ud i sandet. Så keep it simple.
Gør én enkelt sund og positiv ting for dig selv hver dag, som gør dig glad. En sund handling, som du beslutter dig for, mens du børster tænder om morgenen.
I dag vil jeg: Drikke 1 liter vand på mit arbejde
Tage til zumba
Spise sunde mellemmåltider for- og eftermiddag
Afprøve en ny sund ret
Lade slik blive i skuffen
Bage grovboller
Gå en tur med min veninde
Tage en pose snackgrønt med på job
Lave en ny slags salat
Droppe kagen til kaffen
Tage i svømmehallen med ungerne
osv
Nemt og enkelt. Let at få gjort. Du gør noget godt, som lykkes. Det giver glæde og energi, og hermed overskud til mere sundhed.
Hvad vil du gøre for dig selv i morgen?