Kender du det, at du står i en cocktailbar. Snakken går, stemningen er god og der er let til smil og latter. De farverig drinks suser over disken. En pina colada følger en daiquiri, så fik I smag for en cosmo politan og måske bare en enkelt mojito. Det er en super sjov aften, men pludselig rammes du af cocktaileffekten. Den kraft hvormed alkoholen rammer, hvor det er for sent at stoppe. Du har allerede fået mere end rigeligt og der er garanti for tømmermænd.

Det samme sker ofte i perioder med livsstilsændringer. Det går super godt, stemningen er god og du har let til smil og latter. Men så kommer en god middag en lørdag aften, et stykke kage på jobbet, en pose slik til en god film, lidt vin med veninderne og et træningspas, eller to, som smuttede. Din livsstilsændring blev ramt af ”cocktaileffekten” og du genkender billedet af, at det er for sent. Du har fået mere end rigeligt og badevægten får tømmermænd.

Så vær på vagt. Lad ikke din sunde livsstil blive ramt af “cocktaileffekten”